FCI Standard Nr. 122

12.01.2011 (EN) (ORG 13.10.2010)

LABRADOR RETRIEVER

Oprindelsesland: Storbritannien

Anvendelse:

Apporterende jagthund (Retriever)

Klassifikation:

FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde),

Sektion 1 (Retrievere)

Med brugsprøve.

Kort historisk oversigt:

Den generelle opfattelse er, at Labradoren stammer fra New Foundlands kyst, hvor fiskerne anvendte en hund af lignende type, når der skulle bringes fisk i land. Hundens fantastiske svømmeevne, dens vejr- og vandbeskyttende pels og dens enestående hale, der har facon som en odderhale, understøtter denne opfattelse.

Labradoren er ikke en særlig gammel race. Den første raceklub blev dannet i 1916, og Klubben for den Gule Labrador blev dannet i 1925. Efter at være importeret til England i slutningen af 1800-tallet af Col Peter Hawker og Jarlen af Malmesbury blev racen berømt for sit enestående arbejde i marken.

En berømt forfader var Malmesbury Tramp. Baronesse Lorna Howe omtaler denne hund som en af "hjørnestenene" i den moderne Labradoravl.

©

M.Davidson, illustr. NKU Picture Library

Helhedsindtryk:

Stærkt bygget, med kompakt krop, meget aktiv.

Skallen er bred, bryst og brystkasse har god bredde og dybde. Kroppen er bred og stærk over lænd og bagpart. Racen er aktiv.

Temperament:

Godmodig og meget adræt. Den har en fremragende lugtesans, "blød mund" (skånsom vildtbehandling) og er en passioneret vandhund. Den tilpasser sig let og er en hengiven følgesvend. Den er intelligent, ivrig og villig til at adlyde, med et stærkt ønske om at behage. Dens væsen er venligt, uden antydning af aggressivitet eller ubegrundet skyhed.

Hoved:

Skalle: Bred og renskåret, uden kødfulde kinder

Stop: Tydeligt

Næse: Bred med veludviklede næsebor

Næseparti: Kraftfuldt, hverken spinkelt eller spidst.

Kæber, bid: Kæberne er middellange og stærke. Tænderne sidder i et perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid – dvs. at overkæbens tænder tæt overlapper underkæbens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.

Øjne:

Middelstore øjne, der udtrykker intelligens og godmodighed. De er brune eller nøddebrune.

Ører:

Hverken store eller tunge. Bæres hængende tæt til hovedet og ansat ret langt tilbage.

Hals:

Tør, stærk og kraftfuld, godt ansat og indpasset i de velplacerede skuldre.

Krop:

Ryg: Vandret overlinie

Lænd: Bred, med kort, kompakt og stærkt lændeparti.

Bryst: Af god bredde og dybde, med et godt hvælvet, tøndeformet ribbensparti

– hvilket ikke må opnås ved overvægt.

Hale:

Halen er karakteristisk for racen. Den er meget tyk ved roden og aftager gradvis i tykkelse mod spidsen. Den er middellang og uden fane, men tykt beklædt hele vejen rundt med et kort, kraftigt og tæt hårlag. Denne behåring giver det "runde" udseende, der beskrives som "odderhale". Halen må bæres muntert, men ikke krumme ind over ryggen.

Lemmer:

Forpart:

Forbenene er helt lige fra albuen og nedefter, set såvel forfra som fra siden.

Skuldre: Lange og skråtstillede

Forben: Forbenene er lige med stærke benstammer.

Forpoter: Runde og kompakte med godt buede tæer og veludviklede trædepuder.

Bagpart:

Veludviklet, ikke faldende mod halen

Knæ: Velvinklede

Mellemfod:

Haseleddet er godt lavt ansat

Bagpoter: Runde og kompakte med godt buede tæer og veludviklede trædepuder.

Bevægelse:

Fri og passende jordvindende bevægelse, som er parallel og præcis for og bag.

Pels:

Hårlag: Karakteristisk for racen. Kort og tæt uden bølger eller gehæng (faner). Den føles temmelig hård. Underpelsen er isolerende og vejrbeskyttende.

Farve: Ensfarvet sort, gul eller brun (lever- eller chokoladebrun). Den gule farve spænder fra lys flødefarvet til ræverød. En lille, hvid brystplet er tilladt.

Størrelse:

Hanner 56 -57 cm.

Tæver 54 – 56 cm

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang, dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd og dens evne til at udføre sit oprindelige arbejde

Diskvalificerende fejl:

• Aggressive eller for sky hunde

• Enhver hund, der viser psykiske eller fysiske abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Ω Ω Ω

De seneste ændringer er skrevet med

fed

Standarden udgivet af FCI 12.01.2011

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

MAJ 2014

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JANUAR 1999 ¤ ¤ ¤