Pinje er vores 4. generation af Labrador Retriever og er sat ind i avlen i 2018 🙂 Pinje er mor til Apple, som vi har beholdt til jagt og avl 🤩
Pinje er meget kontaktsøgende, og vil gøre alt for at løse en opgave, du giver hende.
Hun kan også arbejde selvstændigt, og er meget vedholdende, når hun er sat på et frit søg. Kun i få tilfælde kommer hun tilbage, og beder om hjælp.
Pinje har deltaget i flere jagtsæsoner. Hun apporterer både på vand og på jorden, og selv om andre går i skuddet, venter hun på at blive sendt på apporten. Søgearbejdet efter fugle, der ikke er markeret, virker også fint.
Som familiehund, som vores jagthunde er det meste af året, er hun sød og medgørlig, og passer fint ind i vores hundeflok på 12 hunde, der alle bor hos os i stuehuset. Det bedste er en lang hyggestund med kælen og klap, eller at ligge i arm 🙃